Billeder og tekst
Billedbøgerne ”Alfons Aaberg”, ”Pippi Langstrømpe” eller ”Halfdans ABC” er alle bøger, som de fleste kender og har fået læst i deres barndom. Bøgerne er bygget op med både billeder og tekst, og mange børn kan til sidst næsten deres yndlingsbog udenad med hjælp fra billederne. Du husker sikkert selv tydeligt et par bøger fra din barndom, som du næsten kunne udenad. Billederne i sådanne bøger danner forbindelse mellem billeder og tekst, og billederne kan passe fuldstændig til teksten, men de kan også være med til at lege med ens opfattelse og forståelse af teksten.
Det er ikke kun børnebøger, som bruger eksperimenterer og leger med forbindelsen mellem billede og tekst. Det er også tegneserier, billedromaner for voksne, graphic novels og meget andet. Den surrealistiske maler Rene Magritte malede i 1928 det kendte billede ”Ceci n'est pas une pipe (dette er ikke en pibe)”, som netop forestiller en pibe. Han leger altså her med tilskuerens forventninger og forståelse af billedet. Magritte har selv sagt om billedet, at det jo netop ikke er en pibe, men blot en tegning af en pibe.
Der findes mange forskelligartede genrer, som alle benytter sig af og eksperimenterer med koblingen mellem billeder og tekst. Du ser det sikkert også på gaden, hvor både street art kunstnere og graffitimalere laver deres værker, men også reklameskilte, kort og meget andet bruger begge dele. Du læser sikkert også engang imellem tegneserier, hvor der også både indgår billeder og tekst. Men også mere teksttunge genrer som lyrik kan benytte sig af det visuelle udtryk og dermed igennem teksten eller som et supplement til teksten for dermed at skabe nye billeder.
Koblingen og hensigten med brugen af tekst og billeder er meget forskellig. Nogle gange er billederne med til at skabe nye tomme pladser, andre gange kan de udfylde de tomme pladser, som teksten har skabt.
En billedbog er en bog med et eller flere billeder på hvert opslag. Genrebetegnelsen billedbog bruges om mange forskellige slags bøger. Det kan fx være en kunstbog, en faglitterær bog eller en pegebog til helt små børn.
Billedbogens genrer
Billedbogen er en selvstændig litterær genre. Billedbogens fortælleform bygger på en kombination af ord og billeder. Derfor er billedbogen i familie med andre udtryksformer, der kombinerer ord og billeder, fx: tegneserier, graphic novels, tegnefilm, billedromaner, billedkunst og teater.
Ligesom andre litterære genrer har billedbogen sine egne undergenrer. En billedbog kan fx være et eventyr, en hverdagshistorie, en historisk fortælling eller fantasy.
Billedbogens virkemidler
I en billedbog kan der være meget tekst. En billedbog kan også være uden tekst eller have ganske lidt tekst. Billedbogens betydning skabes i samspillet mellem ordene og billederne, altså det sproglige og det visuelle.
Billeder fortæller historier med deres helt egne metoder. Billeder formidler sig ved hjælp af farver, former og symbolsprog. Baggrunde og omgivelser kan afspejle tanker og følelser i hovedpersonen. En forandring i farveskalaen kan fx afspejle hovedpersonens udvikling. Og afstande, synsvinkler og personernes placering på billedet er ofte vigtige, når billedbogens billeder skal fortolkes.
Samspillet mellem ord og billeder
Samspillet mellem ord og billeder kan foregå på flere forskellige måder. Tekst og billeder kan blandt andet gentage hinanden, hvor de er symmetriske. Tekst og billede kan også udvide hinanden. Teksten har her brug for billederne, og billederne har brug for teksten. De kan således ikke fungere uafhængigt af hinanden. Tekst og billeder kan også stille spørgsmålstegn ved hinanden eller være i direkte uoverensstemmelse med hinanden.
Billedbogen og litteraturhistorien
Den allerførste billedbog udkom i 1658. Det var den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius' bog ”Orbis sensualium pictus”. Comenius havde som mål at ”lære alle alt og grundigt”. Den handler om en lærer, der tager sin elev i hånden og vil vise ham verdens indretning: ”Jeg vil føre dig igjemmel aldle Ting: jeg vil viese dig aldle Ting: jeg vil næfne dig aldle Ting”, siger læreren til eleven. Herefter vises bl.a. ting, steder, begreber og universet med illustrationer og tilhørende forklaringer.
Indtil omkring slutningen af 1800-tallet blev billedbøger udelukkende anvendt til at belære og opdrage børn. Sådan er det ikke længere. I dag er billedbogen i rivende udvikling. Der produceres mange meget forskellige slags billedbøger. Og nutidens billedbøger henvender sig til læsere i alle aldre.
Billedbøgerne ”Alfons Aaberg”, ”Pippi Langstrømpe” eller ”Halfdans ABC” er alle bøger, som de fleste kender og har fået læst i deres barndom. Bøgerne er bygget op med både billeder og tekst, og mange børn kan til sidst næsten deres yndlingsbog udenad med hjælp fra billederne. Du husker sikkert selv tydeligt et par bøger fra din barndom, som du næsten kunne udenad. Billederne i sådanne bøger danner forbindelse mellem billeder og tekst, og billederne kan passe fuldstændig til teksten, men de kan også være med til at lege med ens opfattelse og forståelse af teksten.
Det er ikke kun børnebøger, som bruger eksperimenterer og leger med forbindelsen mellem billede og tekst. Det er også tegneserier, billedromaner for voksne, graphic novels og meget andet. Den surrealistiske maler Rene Magritte malede i 1928 det kendte billede ”Ceci n'est pas une pipe (dette er ikke en pibe)”, som netop forestiller en pibe. Han leger altså her med tilskuerens forventninger og forståelse af billedet. Magritte har selv sagt om billedet, at det jo netop ikke er en pibe, men blot en tegning af en pibe.
Der findes mange forskelligartede genrer, som alle benytter sig af og eksperimenterer med koblingen mellem billeder og tekst. Du ser det sikkert også på gaden, hvor både street art kunstnere og graffitimalere laver deres værker, men også reklameskilte, kort og meget andet bruger begge dele. Du læser sikkert også engang imellem tegneserier, hvor der også både indgår billeder og tekst. Men også mere teksttunge genrer som lyrik kan benytte sig af det visuelle udtryk og dermed igennem teksten eller som et supplement til teksten for dermed at skabe nye billeder.
Koblingen og hensigten med brugen af tekst og billeder er meget forskellig. Nogle gange er billederne med til at skabe nye tomme pladser, andre gange kan de udfylde de tomme pladser, som teksten har skabt.
En billedbog er en bog med et eller flere billeder på hvert opslag. Genrebetegnelsen billedbog bruges om mange forskellige slags bøger. Det kan fx være en kunstbog, en faglitterær bog eller en pegebog til helt små børn.
Billedbogens genrer
Billedbogen er en selvstændig litterær genre. Billedbogens fortælleform bygger på en kombination af ord og billeder. Derfor er billedbogen i familie med andre udtryksformer, der kombinerer ord og billeder, fx: tegneserier, graphic novels, tegnefilm, billedromaner, billedkunst og teater.
Ligesom andre litterære genrer har billedbogen sine egne undergenrer. En billedbog kan fx være et eventyr, en hverdagshistorie, en historisk fortælling eller fantasy.
Billedbogens virkemidler
I en billedbog kan der være meget tekst. En billedbog kan også være uden tekst eller have ganske lidt tekst. Billedbogens betydning skabes i samspillet mellem ordene og billederne, altså det sproglige og det visuelle.
Billeder fortæller historier med deres helt egne metoder. Billeder formidler sig ved hjælp af farver, former og symbolsprog. Baggrunde og omgivelser kan afspejle tanker og følelser i hovedpersonen. En forandring i farveskalaen kan fx afspejle hovedpersonens udvikling. Og afstande, synsvinkler og personernes placering på billedet er ofte vigtige, når billedbogens billeder skal fortolkes.
Samspillet mellem ord og billeder
Samspillet mellem ord og billeder kan foregå på flere forskellige måder. Tekst og billeder kan blandt andet gentage hinanden, hvor de er symmetriske. Tekst og billede kan også udvide hinanden. Teksten har her brug for billederne, og billederne har brug for teksten. De kan således ikke fungere uafhængigt af hinanden. Tekst og billeder kan også stille spørgsmålstegn ved hinanden eller være i direkte uoverensstemmelse med hinanden.
Billedbogen og litteraturhistorien
Den allerførste billedbog udkom i 1658. Det var den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius' bog ”Orbis sensualium pictus”. Comenius havde som mål at ”lære alle alt og grundigt”. Den handler om en lærer, der tager sin elev i hånden og vil vise ham verdens indretning: ”Jeg vil føre dig igjemmel aldle Ting: jeg vil viese dig aldle Ting: jeg vil næfne dig aldle Ting”, siger læreren til eleven. Herefter vises bl.a. ting, steder, begreber og universet med illustrationer og tilhørende forklaringer.
Indtil omkring slutningen af 1800-tallet blev billedbøger udelukkende anvendt til at belære og opdrage børn. Sådan er det ikke længere. I dag er billedbogen i rivende udvikling. Der produceres mange meget forskellige slags billedbøger. Og nutidens billedbøger henvender sig til læsere i alle aldre.